Funktionel Neurologi
og Z-Health

Med målrettede øvelser for bestemte dele af nervesystemet stimulerer vi forskellige funktioner i hjernen for at forbedre opfattelsen og styringen af kroppen. Det er en meget helhedsorienteret måde at behandle på, som især gavner komplekse og kroniske skader, men også har en stor forebyggende værdi.

Hvad er Funktionel Neurologi og Z-Health?

Nervesystemet omfatter hjernen, rygmarven og alle nerver, der går ud derfra til hele kroppen. Det er kroppens informationsnetværk, som fører alle sanseindtryk op til hjernen, hvor de bliver bearbejdet, for derfra at styre alle kroppens bevægelser og indstillinger, både de bevidste og ubevidste.

Hvis der er forstyrrelser for nerverne på vejen, så påvirker det hjernens evne til at udføre dens opgaver optimalt. Disse forstyrrelser kan ligge på mange forskellige niveauer, for eksempel i nedsat følsomhed i anklens ledbånd efter en skade, påvirket balanceevne efter øresten, fejlagtig samsyn af øjnene efter en hjernerystelse og mange flere.

Med målrettede øvelser for bestemte dele af nervesystemet stimulerer vi forskellige funktioner i hjernen for at forbedre opfattelsen og styringen af kroppen. Det er en meget helhedsorienteret måde at behandle på, som især gavner komplekse og kroniske skader, men også har en stor forebyggende værdi.

Nervesystemet er meget komplekst og kræver en stor indsigt. Derfor indtager neurologien en stor plads i vores efteruddannelse, som Z Health og Funktionel Neurologi er uddannelsessystemer for.

 

Lasse Muurholm Matthiesen er uddannet fysioterapeut og certificeret Z Health træner.

Monika von Arenstorff er uddannet kiropraktor og har fulgt adskillige kurser indenfor Funktionel Neurologi og Z Health og er certificeret Postural Neurologist.

Bredo von Arenstorff er uddannet kiropraktor og har fulgt kurser om Z Health.

Video: Hvad er Z-Health?