Vi hjælper med Nakke- og hovedproblemer
Nakkesmerter
Funktions forstyrrelser i nakken kan bl.a. føre til nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, symptomer i nakke, hænder, håndled, under-/overarme, albuer, skulderblade eller den øverste del af brysthvirvelsøjlen. Blandt de mest almindelige årsager er, at man har lavet de samme bevægelser eller har været i samme stilling for lang tid uden at holde pauser. Men også træk, kulde og psykisk stress kan spille ind. Et led kan blive overbelastet og låse fast som i et akut nakkehold eller ved kroniske funktions forstyrrelser. Forkert holdning kan udløse spændinger, og især i nakke og skulderågområde mærkes de ofte. Udover at frigøre leddene er det ofte nødvendigt at udligne muskelbalancen.
Hovedpine
Der er mange forskellige slags hovedpine og endnu flere mulige årsager. Ofte er der flere sammenfaldende grunde til hovedpine. Man ser tit, at det er muskel- og/eller ledproblemer, som bliver ”dråben, der får bægeret til at flyde over”. Gør det ondt, spænder man, og så bliver ens led mere stive. Det forværrer smerterne, og starter en ond cirkel.Det første kiropraktoren gør, er at undersøge om der er tegn på andre sygdomme, der kan være årsag til hovedpinen. Er der ikke det, og kan kiropraktoren sætte hovedpinen i forbindelse med led- eller muskelproblemer, kan det ofte afhjælpes. Massage kan være en god behandling for hovedpine, samt øvelser for at udligne muskelbalancen i nakke og skuldre. Den måde kæbeledene bevæger sig på er i øvrigt afhængig af, hvordan nakken fungerer – og omvendt. Muskel- eller ledproblemer herfra kan blandt andet også give hovedpine.
Svimmelhed
Der findes forskellige ting, der kan udløse svimmelhed. Vi udelukker alvorlige sygdomme, og finder ud af, hvilken slags svimmelhed det drejer sig om, og hvordan vi kan hjælpe.
Piskesmæld
Patienter med slidgigt har tit fået at vide, at der intet er at gøre, og at de ”må lære at leve med det”. Det er også rigtigt, at det slid der er, ikke kan fjernes. Men klinisk erfaring viser, at smerterne ofte kan lindres og endda i nogle tilfælde fjernes. Hvor meget lettelse man kan opnå afhænger af, hvor meget leddet er angrebet, samt hvilket led det drejer sig om.Behandling for slidgigt kan være ledfrigørelse med mobilisation og manipulation, strækbehandling, massage og øvelsesterapi. Desuden har laserterapi en smertestillende virkning på slidgigtsramte led.
Hjernerystelse
Hjernerystelse kan blive til en svær skade med mange problemstillinger. Det er uhyre vigtigt, at takle en hjernerystelse rigtigt fra starten af, og det kan vi hjælpe med.
Er hjernerystelse blevet et kronisk problem, er der ud over de kognitive problemer ofte forstyrrelser af nakken, synet og balanceorganet. Det er noget, som vi har specialiseret os i.