Vi hjælper med Ryg og Lændeproblemer

Diskusprolaps

Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen. Når den indre gelesubstans bevæger sig ud til kanten af bruskskiven/diskus, og gør diskussen større på dette område, kaldes det en diskusprolaps.

Presset mod det omkringliggende væv kan give smerter lokalt eller i det område, den pågældende nerve forsyner. Udover smerter kan det medføre følelses forstyrrelser eller svaghed i nogle muskler.

En diskusprolaps udvikler sig som regel over længere tid. I starten er der ofte gentagne episoder med lændesmerter, og hvis diskussen fortsat bliver overbelastet, kan det udvikle sig til en prolaps.

Kiropraktisk behandling kan hjælpe ved diskusprolaps afhængig af sværhedsgraden. Desuden er det vigtigt, at få trænet de dybe rygmuskler op for at stabilisere ryggen. Efter operation for diskusprolaps er der ofte visse gener, der i større eller mindre grad kan afhjælpes ved kiropraktik, og grundig genoptræning er nødvendig!

Iskias

Iskias betyder bensmerter i det område som iskiasnerven forsyner i benet. Iskiasnerven er en samling af næsten alle bennerver, som kommer fra den nederste del af lænderyggen, går i en tyk tråd gennem balden og forgrener sig, jo længere ned i benet den kommer. Man bruger begrebet ”iskias” mest for smerteudstråling fra iskiasnerven på grund af tryk fra muskelspændinger i balden.

Muskelspændingen kommer altid af en dysfunktion, ofte i lænderyggen, som derfor skal undersøges og behandles.

Lændesmerter

Lændesmerter opstår ofte pludselig i forbindelse med en fysisk belastning, som hoste eller nys, træk og kulde eller en forkert bevægelse. Man er særlig udsat, hvis man kører bil, foretager gentagne løft af tunge genstande, bliver udsat for vibrationer, arbejder foroverbøjet, laver pludselige bevægelser eller holder samme stilling i længere tid. Det samme gælder, hvis man har en dårlig kondition, eller ens muskler er for svage. Hold i lænden medfører smerter, stivhed og tit skævhed i ryggen.

Slidgigt

Patienter med slidgigt har tit fået at vide, at der intet er at gøre, og at de ”må lære at leve med det”. Det er også rigtigt, at det slid der er, ikke kan fjernes. Men klinisk erfaring viser, at smerterne ofte kan lindres og endda i nogle tilfælde fjernes. Hvor meget lettelse man kan opnå afhænger af, hvor meget leddet er angrebet, samt hvilket led det drejer sig om.Behandling for slidgigt kan være ledfrigørelse med mobilisation og manipulation, strækbehandling, massage og øvelsesterapi. Desuden har laserterapi en smertestillende virkning på slidgigtsramte led.

Brystryg/ribben

Smerter i brysthvirvelsøjlen optræder sjældnere end i lænd og i nakke. Det skyldes bl.a. at ribbenene virker stabiliserende på rygsøjlen. Årsagen til at man kan få ondt kan fx være en forkert bevægelse, anstrengelse eller en dårlig arbejdsstilling. De muskler, der har forbindelse til armene, kan også give smerter i midten af ryggen, hvis de bliver overbelastet.Smerterne stråler nogle gange ud langs ribbenene til forsiden af brystkassen. De forværres normalt af tryk på nerven, hvor den forlader ryggen, samt ved dyb indånding og sidebøjning. Af og til er alt man kan mærke en stikkende smerte i brystet.

Halebenet

Smerter i halebenet skyldes oftest et fald på halen, problemer i lænden eller i bækkenleddene eller en overbelastning efter fødsel. Ligesom problemer i lænden kan give smerter i halebenet, kan det modsatte også være tilfældet, og så er det altså der, årsagen til lændesmerterne skal findes. Den nederste del af rygmarvens forlængelse er fastgjort til halebenet. Spændinger i rygmarven, udløst af problemer i halebenet, kan derfor også give symptomer i både hoved og nakke.