Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål.

Gør en kiropraktisk behandling ondt?

Som regel ikke. Den manuelle behandling bliver altid udført i den smertefrie retning. De fleste patienter føler sig bedre tilpas og mere afslappet umiddelbart efter en behandling. Erfaringen viser, at det ofte er de nye patienter, der synes, at behandlingen gør lidt ondt. Hvis man er nervøs, spænder man mere i musklerne og føler nemmere ubehag.

Er det farligt?

Videnskabeligt er det vist, at kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række bevægeapparatslidelser og samtidig er bivirkningerne minimale. (f.eks. langt mindre bivirkninger end ved indtagelse af en almindelig smertestillende pille.)

Hvad er det, der siger ”knæk”?

For mange mennesker er lyden, der opstår ved en kiropraktisk manipulation ikke helt ukendt. Det er den samme lyd, som kommer, når man knækker fingrene. Mellem ledfladerne er der normalt et undertryk. (Ligesom mellem en sugeprop og underlaget) Ved den kiropraktiske manipulation bliver begge sider af leddet trukket lidt fra hinanden, hvilket ophæver undertrykket. Derved bliver der frigjort energi, som overfører noget af ledvæsken til gas. Det giver den karakteristiske ”knæk”lyd. (Som når man trækker sugeproppen væk fra underlaget.)

Hvor mange behandlinger skal der til?

I forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske behandlingsforløb ofte kortere. Hvor mange behandlinger der kræves vurderes individuelt og fra den ene behandling til den anden, alt efter hvor hurtigt den enkelte patient reagerer på behandlingen.

Får man løse led?

Nej. Kiropraktoren behandler kun led, der er mindre bevægelige end normalt. Derved mindskes slitagen generelt.

Skal man have henvisning fra egen læge?

Nej. Man behøver ingen henvisning for at konsultere en kiropraktor. (Og det har ingen betydning for tilskuddet fra Den Offentlige Sygesikring). Men i flere tilfælde foregår der et tæt samarbejde med patientens læge m.h.t. patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem, evt. videre henvisning o.s.v.

Hvad er forskellen mellem kiropraktik og fysioterapi?

Den store forskel er uddannelsen. Fysioterapeuten har en mellemlang uddannelse på 3½ år på en fysioterapi skole, som afsluttes med en bachelor.

Kiropraktorerne har en lang videregående uddannelse på universitetet, som afsluttes efter 5 år med en kandidatgrad, Cand.manu. For at opnå autorisation som kiropraktor, kræves der yderligere 1 års turnus hos en praktiserende kiropraktor. se desuden: www.sdu.dk/kiropraktik

I praksis er kiropraktoren uddannet til at stille en diagnose, og der kræves derfor ingen lægehenvisning.

Terapeutisk arbejder kiropraktorerne mest med forbedring af nervernes funktion gennem ledbehandling.

Fysioterapeutens tilgang er mere muskulær gennem øvelser og træning.

Kan man være for ung eller for gammel til kiropraktisk behandling?

Nej. Hver aldersgruppe bliver behandlet med passende behandlingsteknikker. Børn lider ofte af rygsmerter og hovedpine, og forskningen viser, at det bliver de samme, som døjer med rygsmerter som voksne. Det er helt afgørende at få det voksende skelet til at fungere optimalt, for at fejlfunktioner og holdninger ikke udmunder i bygningsfejl. Aldre patienter er ofte bange for, at deres knogler er blevet for sarte til at få behandling. Der er dog rigtig mange ældre, som kan få en meget bedre funktionsevne ved kiropraktisk behandling og også ved tilpasset træning. Med hjælp af røntgenoptagelser kan vi hurtigt se, om generne evt. kan stamme fra sammenfald i rygsøjlen og hvor meget slidtage der er.

Skal der altid laves røntgen eller scanning før kiropraktoren kan behandle?

Nej. Vi henviser direkte til røntgenbilleder og MR scanninger, hvis der er indikation for det, d.v.s. en bestemt grund til det. Det kan f.eks. være fordi man formoder et brud, en tumor, en betændelsestilstand, en bygningsfejl, en stærk degeneration, instabilitet, når der er terapiresistente gener, hyppige tilbagefald etc. Hvilket led vi skal behandle, bestemmer vi ikke ud fra røntgenbilledet, men på baggrund af den kliniske undersøgelse.

Skal man have henvisning fra egen læge?

Nej. Man behøver ingen henvisning for at konsultere en kiropraktor. (Og det har ingen betydning for tilskuddet fra Den Offentlige Sygesikring). Men i flere tilfælde foregår der et tæt samarbejde med patientens læge m.h.t. patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem, evt. videre henvisning o.s.v.

Erstatning

Vi bestræber os på at yde patienterne den bedste behandling. Hvis der alligevel opstår situationer, hvor du mener, at der er sket en fejl eller opstået en skade gennem behandlingen, så vil vi altid gerne høre om det og gøre vores ypperste for at hjælpe dig.

En del af det at gå til behandling hos en autoriseret behandler, uanset om det er kiropraktor, fysioterapeut eller læge er, at der er et etableret klage- og erstatningssystem i tilfælde af, at der er gået noget galt i forbindelse med behandlingen. Hvis man som patient ønsker at klage over den behandling, man har fået, kan man henvende sig til Styrelsen For Patientsikkerhed på www.stps.dk.

Ønsker man at søge om erstatning, kan man rette henvendelse til Patienterstatningen på www.pepb.dk.